Jysk ægtepar omkommet i bådulykke i Grønland
Pårørende til ældre ægtepar er underrettet om dødsulykke i Grønland. Fire er døde efter forlis. En er savnet.
Onsdag morgen lokal tid fandt politiet i Grønland ligene af fire mennesker i en strandkant. Nu er to af de afdøde identificeret, fortæller chefanklager Morten Nielsen til Ritzau.
- Der er tale om et jysk ægtepar i 70'erne. De har været ude i en bygd i området, hvor de har truffet aftale med en lokal mand om at blive sejlet, fortæller Morten Nielsen.
Politiet formoder, at den lokale mands båd er forulykket, og at ægteparret og de to andre afdøde har været om bord på båden.
- Vi har endnu ikke fået identificeret de to andre, fortæller Morten Nielsen til Ritzau.
Dog er der ikke tale om den lokale bådsmand, som også er meldt savnet. Ifølge Morten Nielsen frygter politiet, at han kan være druknet også.
Ligene er fundet i et område i Diskobugten i området ved Appat. Fra samme område modtog politiet i Ilulissat tirsdag aften et nødsignal fra en båd, der var ved at synke i området.
Det omkomne ægtepar kommer fra det østlige Jylland. Ifølge Sydøstjyllands Politi har man fra politiets side sørget for, at ægteparrets pårørende er blevet underrettet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned