Knuste bilruder

Offentliggjort Sidst opdateret

Fra en Ford Taunus varevogn, der holdt parkeret ved Ganda Maskinfabrik i Perlestikkergade i Nakskov, er der blevet stjålet en autoradio. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse venstre siderude. Det er sket mellem mandag klokken 16 og tirsdag klokken 7.30. Også en personbil, der holdt på parkeringspladsen ved sygehuset på Hoskiersvej i Nakskov har fået knust venstre siderude, og handskerummet er blevet åbnet. I dette tilfælde er der dog ikke stjålet noget. Dette rudeknuseri er sket mellem mandag klokken 23.10 og tirsdag klokken 7.30.