Københavnsk bydel mørkelagt lørdag aften

Sammenlagt blev 1100 husstande mørkelagt i den københavnske bydel, fortæller Rune Birk Nielsen, som er presseansvarlig i Dong Energy.

- Strømafbrydelsen skyldes en fejl på en af vores ledninger, forklarer han.

- Vores teknikere har været ude og kigge på det, og de har fået repareret det hele, så alle har nu fået strømmen tilbage, tilføjer Rune Birk Nielsen.

Elektriciteten forsvandt klokken 18.24, og de sidste personer i Vanløse fik først lys i lamperne og billede på fjernsynet igen klokken 19.33 lørdag aften.

Det var mest lejligheder, som strømafbrydelsen gik ud over. Men det kan ikke udelukkes, at enkelte mindre forretninger også har stået uden strøm, lyder det fra Dong Energy.

/ritzau/

En strømafbrydelse ramte lørdag aften dele af Vanløse i den vestlige del af København, som pludselig stod uden elektricitet.

Offentliggjort Sidst opdateret