Kontrol i Rødbyhavn stoppede mand med ecstasypiller
Dommer i Næstved skal afgøre, om 36-årig mand skal varetægtsfængsles efter stort narkofund.
En rejsende er blevet afsløret i Rødbyhavn med en stor portion ecstasy-piller, oplyser politiet.
Manden, der er fra Kroatien, blev anholdt søndag aften, og mandag skal en dommer afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle ham.
Hvad den 36-årige mand har forklaret om fundet af i alt 1,2 kilo ecstasy, ønsker Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke at oplyse mandag formiddag.
Vagtchef Joy Haensel nøjes med at sige, at anholdelsen skete klokken 19.30 i indrejsefeltet i Rødbyhavn.
Når der er tale om så stor en mængde narko, vælger politiet at rejse sigtelse for overtrædelse af straffeloven og ikke bare lov om euforiserende stoffer.
Den anholdte skal fremstilles for en dommer i Retten i Næstved ved middagstid mandag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned