Kørte 119 km/t. i 60 km-zone
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Der blev trykket hårdt på speederen blandt bilister flere steder i landsdelen i går, onsdag.
119 kilometer i timen på en strækning, hvor højest tilladte hastighed er 60 kilometer i timen.
Så hurtigt kørte en af de bilister, der i går gik i en af politiets fotofælder, og det kommer nu til at koste den pågældende både en klækkelig bøde og en betinget frakendelse af kørekortet.
Bilisten blev taget af en fotovogn på Nykøbingvej ved Horbelev onsdag morgen. Her var fotovognen på plads fra klokken 5.35 til 9.15, og syv andre blev også taget i at køre for stærkt i det tidsrum. En af de syv kan udover en bøde se frem til et klip i kørekortet.
Horbelev var dog ikke det eneste sted, hvor fotovognene var ude. På Skodsebøllevej i Dannemare blev 20 taget i at køre hurtigere end de højest tilladte 50 km/t. på strækningen. Her var højest målte hastighed 86 km/t., og denne bilist kan også se frem til en bøde og en betinget frakendelse af kørekortet. Derudover står to andre til et klip i kortet.
Kontrollen fandt sted fra klokken 08.37 til 10.45.
På Gedser Landevej lidt udenfor Gedser var fotovognen på plads fra klokken 12.04 til 14.05. I det tidsrum blev 17 taget i at overtræde fartgrænsen på 90 km/t. Højest målte hastighed var her 113 km/t.
På Nykøbingvej i nærheden af Nykøbing var der kontrol fra klokken 09.20 til 12.15. Her blev fem taget i at overtræde fartgrænsen på 50 km/t. En enkelt af de fem får et klip i kørekortet. Den pågældende blev målt til 73 km/t., fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie