Kraftig fabriksbrand i Horsens

Politiet i Horsens advarer nu folk, der bor i nærheden af en brændende fabrik på Mars Allé.

Det er Scandi Sleeps madrasfabrik, der er brudt i brand. Politiet oplyser, at vinden bærer i syd-sydøstlig retning, og da røgen kan være skadelig, opfordres befolkningen i området til at gå indendøre og lukke døre og vinduer.

Den voldsomme brand er brudt ud i en lagerhal.

En kraftig røgsøjle har rejst sig over den brændende fabrik, og politiet har ladet den nærmeste sirene hyle for at advare folk i området.

/ritzau/

Politiet advarer beboere i nærheden af brændende fabrik og opfordrer dem til at gå indenfor. Røgen kan være farlig.

Offentliggjort Sidst opdateret