Kriminalpsykolog vil forebygge masseskyderier med hotline
En 22-årig mand er mandag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i surrogat på en lukket afdeling 24 dage sigtet for drab og drabsforsøg. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Der mangler en hotline, man kan kontakte, hvis man ser tegn på radikaliseret adfærd, siger kriminalpsykolog.
Det mangler en hotline, som man kan ringe til, hvis man på sociale medier ser tegn på radikaliseret adfærd.
Det mener kriminalpsykolog Charlotte Kappel på baggrund af skyderiet i Field's, der søndag kostede tre mennesker livet.
Hun henviser til, at den formodede gerningsmand ifølge DR poserede med våben på sociale medier dagen inden skyderiet.
- Vi mangler et sted, hvor man kan ringe hen, hvis man ser en adfærd med nogle klare faresignaler, siger hun.
Charlotte Kappel er ekspert i profilering af gerningsmænd, og hun ser en fællesnævner hos de personer, som ender med at begå masseskyderi:
- Inden for masseskyderier ser vi tit, at der kommer advarsler inden. Det kan være, at personen lægger noget op på sociale medier, hvor personen ligesom eskalerer i sin adfærd, siger hun.
Det er ikke alle tilfælde, der ender med blodige masseskyderier.
Men nogle gange sker det, og det kunne ifølge kriminalpsykologen måske være undgået.
- Langt de fleste gange sker der ikke noget. Men næsten alle de gange, hvor man ser, at personen er gået videre og udløst et masseskyderi, kan man se, at de har lavet det her. Derfor er det noget, vi er nødt til at tage alvorligt.
Hvis der er klare faresignaler, bør oplysningerne ifølge kriminalpsykologen gives videre til politiet, der så kan agere ud fra dem.
Forslaget kommer i kølvandet på skyderiet søndag i storcenteret Field's på Amager.
Tre personer blev dræbt af skud, da en mand søndag skød omkring sig søndag eftermiddag.
Fire personer blev ramt af skud og indlagt til behandling på Rigshospitalet og sygehuset i Herlev.
Mandag formiddag var meldingen, at tre af de sårede er stabile og uden for livsfare, mens den fjerde person er i kritisk tilstand.
En 22-årig mand er ved et grundlovsforhør mandag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i surrogat på en lukket afdeling i 24 dage sigtet for drab og drabsforsøg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned