Bagefter kaster hun en håndgranat, men overmandes hurtigt af en patruljerende vagt.
Midt i kaosset smider de uskyldige sig ned, mens de hyler af smerte.
- Så hjælp mig dog. Det brænder, tigger en lidende mand.
Selv om, der er tale om en øvelse på Flyvestation Skalstrup få kilometer syd for Roskilde, og det kemiske stof i virkeligheden bare er vand, er der ikke skruet ned for dramatikken.
Mandagens øvelse er nemlig samtidig generalprøven på en enorm opvisning i krisehåndtering, som skal vise eksperter fra hele EU, Norge, USA, Australien, Kroatien og Schweiz, hvordan det danske beredskab på tværs af sektorer klarer krisesituationer.
- Grundidéen er at dele erfaringer med hinanden. Det har man ønsket fra EU's side, siger den ansvarlige politiinspektør Allan Nyring fra Rigspolitiet.
Øvelsen er en del af en international politikonference, der løber af stablen i disse dage i København. I dette forum har man siden 2008 mødtes flere gange årligt.
Danmark har som det første land udvidet konceptet, så det denne gang ikke bare omhandler håndtering af katastrofer med sprængstoffer som omdrejningspunkt, men også angreb eller ulykker, hvor blandt andet kemiske og biologiske stoffer spiller en rolle.
- Det, der er unikt i Danmark, er, at politiet har den koordinerende rolle ved kriser. Og de forskellige myndighedssektorer har utrolig veldefinerede roller, siger Allan Nyring og fortsætter:
- I mange andre lande ser man ofte, at de forskellige sektorer ikke ved, hvem der har ansvaret for hvad.
Også hærens ammunitionsryddere, EOD, og Center for Biosikring og Beredskab, CBB, var i aktion i en særskilt øvelse mandag.
Tirsdag afholdes den rigtige - og mere omfangsrige - øvelse for den internationale konferences cirka 100 deltagere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned