Kvinde anmelder to mænd for voldtægt - en er fængslet
En 29-årig kvinde har anmeldt to mænd for voldtægt. En mistænkt er mandag blevet varetægtsfængslet i sagen. Politiet leder stadig efter den anden formodede gerningsmand.
Foto: Scanpix/Jeppe Bøje Nielsen/arkiv
Jeppe Bøje Nielsen/Ritzau Scanpix
En 33-årig mand er varetægtsfængslet. En anden formodet gerningsmand er på fri fod.
En 29-årig kvinde har anmeldt, at hun natten til torsdag i sidste uge blev voldtaget af to mænd i Herlev.
Københavns Vestegns Politi har anholdt en 33-årig mand i sagen.
Mandag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup og varetægtsfængslet til 28. februar.
Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan han stiller sig til sigtelsen, og om han kærede afgørelsen om varetægtsfængsling til landsretten.
Ifølge politikommissær Ole Nielsen har der ikke været tale om en overfaldsvoldtægt, men af hensyn til efterforskningen vil han på nuværende tidspunkt ikke afsløre flere detaljer om sagen.
- Jeg kan sige, at der ikke er tale om en overfaldsvoldtægt, og at det ikke er foregået i et privat hjem, siger Ole Nielsen.
Dermed vil han altså ikke afsløre mere om, hvor voldtægten skulle være foregået.
Ifølge politikommissæren har efterforskerne en idé om, hvem den anden formodede gerningsmand er. Politiet arbejder på at finde og anholde ham.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned