Kvinde blev udsat for gaderøveri: Nu har politiet godt nyt
Det var her i Adelgade, at røveriet skete den sidste dag i maj måned. Arkivfoto: Privat
.
Politiet har anholdt den sidste gerningsmand i sagen om gaderøveriet fra Nysted.
NYSTED: Den sidste dag i maj måned i år fik en 70-årig kvinde sig et gigantisk chok, da hun blev overfaldet på åben gade i Nysted. Hun kom gående i Adelgade, da en bil stoppede op ud for hende, og en mand sprang ud af den og forsøgte at vriste en taske fra kvinden.
Det resulterede i, at kvinden faldt bagover og måtte give slip på tasken, som manden stak af med.
Lige siden har politiet efterforsket sagen, og det resulterede i første omgang i, at en 26-årig mand fra Nakskov blev anholdt og sigtet for forseelsen. Han erkendte at have været chaufføren i bilen, og han modtog derfor en straksdom, der lød på otte måneder.
Men politiet var stadig på jagt efter den formodede gerningsmand, der stod bag selve røveriet. En mand med en genkendelig ansigtstatovering.
Og nu meddeler politiet, at der er endnu flere gode nyheder i sagen. Manden er nemlig anholdt. Det skete i mandags, fortæller Bo von Würden, der er leder af afdelingen for lokal efterforskning hos politiet i Nykøbing.
- Vi anholdt og sigtede i mandags en 20-årig mand fra Nakskov. Det var ham, der var ude af bilen at stjæle tasken. Han har også tilstået, lyder det.
Manden er løsladt igen, men er naturligvis fortsat sigtet i sagen og skal for retten på et senere tidspunkt. Formentlig efter sommeren, fortæller Bo von Würden.
Når manden ikke er varetægtsfængslet, er det fordi, det ikke vurderes, at han kan påvirke sagens efterforskning, da både han og hans medskyldige i bilen begge har tilstået.
Politiet forventer ikke flere anholdelser i sagen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie