Kvinde dømt for at stjæle hemmeligheder fra sin arbejdsplads
Retten i Viborg har tirsdag idømt en 47-årig kvinde fra Silkeborg et års betinget fængsel for at have stjålet forretningshemmeligheder fra sin arbejdsgiver. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Et års betinget fængsel, lyder Retten i Viborgs dom til kvinde for tyveri af forretningshemmeligheder.
Da en kvinde fra Silkeborg skulle skifte job, sendte hun 39 mails fra sin arbejdsmail til sin private mail. Vedhæftet var dokumenter og filer fra virksomheden, hun var ved at forlade.
Blandt andet indeholdt dokumenterne oplysninger om produktudviklingsprocesser, strategi, kostpriser, salgspriser og navne på leverandører.
Tirsdag har Retten i Viborg idømt kvinden et års betinget fængsel for at stjæle forretningshemmeligheder. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Da dommen er betinget, skal den som udgangspunkt ikke afsones. Men hun skal gennemføre 200 timers samfundstjeneste.
Retten har fundet den 47-årige kvinde skyldig i hacking og ulovlig erhvervelse af forretningshemmeligheder under særligt skærpende omstændigheder.
- Jeg er tilfreds med dommen. Der er dømt fuldt i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand, siger specialanklager Ulrik Panduro i pressemeddelelsen.
Den 47-årige kvinde har nu to uger til at overveje, om hun vil anke dommen til landsretten.
På grund af forretningshemmelighederne har sagen været ført for lukkede døre.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned