Det var en 58-årig kvinde fra Hirtshals, der mandag aften blev fundet liviløs på Dalsagervej i Hirtshals.
Kvinden blev fundet med hjertestop af to sygeplejersker, der ydede førstehjælp, men hun afgik senere ved døden.
Men hun havde ingen papirer på sig, og politiet anede ikke, hvem hun var. Derfor offentliggjorde man tirsdag billeder af blandt andet hendes tøj og nøgler i både Danmark og Norge. Og det gav pote.
- Et par kvinder henvendte sig og fortalte, at der kunne være tale om den 58-årige, fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Aage Pedersen.
Da politiet tog ud til hendes adresse var alt lyset tændt og døren stod åben. Derefter fik politiet fat i hendes bror, som senere tirsdag identficerede hende.
- Hun har tilsyneladende været ude at gå en tur og er så faldet om. Der er intet mistænkeligt ved hendes dødsfald, understreger vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned