Kvinde fundet død i grøft efter knallertulykke i Rødekro

Politiet efterlyste søndag aften en 56-årig kvinde, da det frygtede, at hun var ramt af sygdom eller en ulykke. Mandag morgen blev hun fundet død i en grøft efter en ulykke på en knallert. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mandag morgen blev en 56-årig fundet død i en grøft på en sønderjysk landevej efter en ulykke på en knallert.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 56-årig kvinde er mandag morgen fundet død efter en soloulykke på en landevej i Rødekro i Sønderjylland.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Kvinden kørte på knallert og blev tidligt mandag morgen fundet død i en grøft ved landevejen.

Politiet skriver videre, at der er intet, der tyder på, at der er foregået noget kriminelt.

Den 56-årige kvinde blev søndag aften efterlyst af politiet, da det frygtede, at hun var ramt af sygdom eller et uheld. Mandag morgen aflyste politiet eftersøgningen.

Kvindens pårørende er blevet underrettet.