- Hun er rystet.
Sådan siger politiet om en den 27-årige kvinde, der blev beskudt, da hun natten til fredag kørte i en bil i Herlev.
Episoden udspillede sig ved et-tiden, oplyser vicepolitiinspektør Charlotte Skovby i Københavns Vestegns Politi.
Kvinden sad alene i en bil, da der blev skudt mod hende ved Persillehaven og Hjortespringsvej.
Skuddene kom fra en passager i en bil, som kørte bag kvindens bil.
- Der er tale om en grå bil, siger Charlotte Skovby.
- Kvindens bil bliver ramt én gang, men der afgives flere skud, siger hun.
Den forskrækkede kvinde kører lidt videre, før forfølgerne forsvinder, så hun kan slå alarm.
- Vi kommer hurtigt frem, siger vicepolitiinspektøren.
Den 27-årige er ikke et tilfældigt offer, men Charlotte Skovby vil ikke nærmere ind på, hvad der kan ligge bag angrebet.
Forleden nat var der endnu et skyderi i Herlev. I Melissehaven blev en ung mand ramt i både armen og brystet af skud fra en ni mm pistol.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned