Kvinde i Kolding død efter knivstik i hjertet
En 47-årig kvinde døde mandag, efter at hendes 49-årige kæreste ifølge politiet stak hende tre gange med en kniv i parrets hjem i Kolding, oplyser lokalpolitiet i Kolding. Kvinden blev stukket sent om aftenen den 7. august.
Kæresten er i øjeblikket sigtet for drabsforsøg, men det er ikke sikkert, at han nu får en sigtelse for manddrab på halsen.
- Vi skal først have en obduktion, før vi kan sige, om kvinden er død som en direkte følge af knivstik. Hvis det er tilfældet, så skal vi selvfølgelig se på, om vi skal sigte kæresten for drab, siger vicepolitikommissær Poul Steffensen til Ritzau.
Kvinden blev ramt af stik i halsen, hjertet og maven og blev hastet til Odense Universitetshospital. Senere blev hun overført til Hammel Neurocenter, hvor hun døde mandag.
Det var den 49-årige mand selv, der ringede 112, og han har siddet varetægtsfængslet siden. Han nægter sig dog skyldig.
- Han har været sammen med hende, men han siger, at han ikke kan huske, hvad der skete, fortæller vicepolitikommissæren.
Der er ligsyn af kvinden torsdag, der sammen med en obduktion senere skal fastslå dødsårsagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned