Kvinde i Randers døde formentlig af naturlige årsager
Politiet hjalp 63-årig kvinde i Randers ind i sin lejlighed - fem timer senere blev hun fundet død.
En kvindes død i Randers søndag har efter alt at dømme naturlige årsager, oplyser politiet mandag.
Kvinden, der blev 63 år, blev fundet død i sin lejlighed på Mærsk Andersens Vej tidligt søndag aften.
Tidligere på dagen - ved 13-tiden - havde en politipatrulje været i kontakt med hende, oplyser Marianne Morgen fra Østjyllands Politi.
En beboer havde ringet til politiet, fordi den 63-årige havde sat sig på trappen. Betjentene kom frem og fulgte hende ind i lejligheden.
Men cirka fem timer senere blev hun altså fundet død.
De foreløbige undersøgelser giver ikke anledning til at tro, at andet end naturlige årsager ligger bag dødsfaldet.
Tirsdag skal der dog foretages en obduktion, oplyser politiet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned