Kvinde overfaldt kvinde på gaden

Foto: Anders Knudsen

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIBO: Søndag eftermiddag blev en 40-årig kvinde overfaldet på torvet i Maribo.

Kvinden gik på torvet sammen med en veninde, da en for dem helt ukendt kvinde tilsyneladende ganske umotiveret kom hen imod dem, filmede dem og overfaldt den 40-årige med flere knytnæveslag.

Overfaldskvinden blev anholdt klokken 13.54. Der er tale om en 27-årig kvinde uden fast bopæl. Hun er nu sigtet for det, der i strafferetligt sprog hedder "kvalificeret vold", der er vold af særlig grov karakter. Strafferammen på kvalificeret vold er højere end for den normale voldsparagraf i straffeloven.

Den 27-årige kvinde blev taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing og løsladt igen klokken 15.53.