Kvinde på elcykel blev påkørt af bus i Glostrup
Bilinspektør skal klarlægge årsagen til, at kvinde på 63 år røg ind under bus.
En kvinde på en elcykel blev torsdag morgen ramt af en bus i Glostrup, og der var i første omgang meldinger om, at hendes tilstand var alvorlig.
Ulykken skete cirka kvart over syv i krydset Nordre Ringvej og Mellemtoftevej, oplyser Københavns Vestegns Politi.
- Hun blev påkørt og kom ind under bussen, siger politiets vagtchef, Lars Guldborg.
Cyklisten er 63 år. En ambulance bragte hende til Rigshospitalet til behandling.
Bussen fra selskabet Flixbus drejede til højre, og det var i den forbindelse, at ulykken skete, oplyser politiet.
Ved middagstid siger vagtchefen, at kvinden er uden for livsfare.
En bilinspektør er på grund af ulykkens alvorlige karakter kaldt ud for at foretage opmålinger og undersøgelser, oplyser vagtchefen.
Ulykken medførte en del gener for myldretidstrafikken.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned