Kvinde på scooter dræbt af bil

Tidligt mandag morgen mistede en 36-årig kvinde livet i en trafikulykke i Janderup ved Varde.

På en scooter kørte hun på cykelstien ad Vesterled, og hun fortsatte ud på kørebanen, fordi cykelstien holder op. Her blev hun påkørt af en modkørende bil, oplyser vagtchefen hos politiet.

Ulykken skete cirka klokken 05.20, men hvordan sammenstødet kunne ske, har politiet ikke umiddelbart nogen forklaring på. Bilen blev ført af en 18-årig mand.

Bilinspektøren blev kaldt ud for at undersøge ulykken.

/ritzau/

Ulykke tidligt mandag morgen i Janderup ved Varde kostede kvinde på 36 år livet. Hun blev ramt af bil, der blev ført af 18-årig mand.

Offentliggjort Sidst opdateret