Kvinde skabte natlig uro

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Politiet måtte anholde kvinde i by på Falster natten til torsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet fik natten til i dag, torsdag, flere anmeldelser om, at en kvinde skabte uro på åben gade i Eskilstrup.

En patrulje blev sendt til stedet, og her fandt betjentene frem til en 61-årig kvinde fra Næstved, som klokken 03.13 blev anholdt på Jernbanevej og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Kvinden blev taget med til politistationen i sin hjemby, oplyser lokalpolitiet i Nykøbing. Hvad hun lavede i Eskilstrup på den tid af natten, melder historien ikke noget om.