Kvinde voldtaget i baggård i Nykøbing Falster
Politiet har anholdt en mand, der mistænkes for at have voldtaget en kvinde natten til lørdag.
En 27-årig mand er mandag formiddag blevet anholdt og sigtet for voldtægt af en kvinde, der er først i 20'erne.
Det skriver folketidende.dk.
Voldtægten skete mellem klokken 02 og 03 natten til lørdag i en baggård ved Kulturforsyningen, der ligger i Voldgade i Nykøbing Falster, oplyser politikommissær Casper Andersen fra lokalpolitiet i Nykøbing Falster til folketidende.dk.
Ved middagstid lørdag fik politiet en anmeldelse i sagen, og derfor blev området ved Kulturforsyningen senere lørdag gennemsøgt af politifolk med hunde.
Politiets efterforskning har så ført til, at man mandag formiddag kunne anholde den 27-årige mand og sigte ham. Han er ligesom kvinden fra lokalområdet, skriver folketidende.dk.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned