Kvindelig bilist dræbt i frontalt sammenstød med lastbil
En personbil og lastbil stødte torsdag frontalt sammen på Køgevej ved Roskilde. En kvinde har mistet livet.
En 41-årig kvinde har torsdag eftermiddag mistet livet, da hun i sin personbil ramte frontalt ind i en modkørende lastbil på Køgevej ved Roskilde.
Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Michael Sehested.
Kvinden blev erklæret død på stedet.
Hun kørte sydpå mod Køge, mens lastbilen kom kørende mod Roskilde, da de to køretøjer stødte frontalt ind i hinanden.
Ulykken skete ved 14-tiden. I forbindelse med ulykken var Køgevej spærret, men vejen er siden åbnet igen. Dog er der sidst på eftermiddagen stadig spærret lidt af ved vejen, da lastbilen skal have omlastet noget korn, som den kørte rundt med.
Føreren af lastbilen kom ikke noget til ved ulykken.
Politiet har ikke umiddelbart kendskab til, hvad der er årsag til ulykken, som skete på den forholdsvist lige strækning. En bilinspektør skal nu afklare de nærmere omstændigheder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned