Kvindelig cyklist i livsfare - ramt af bil i Nordjylland
Tidligt mandag morgen blev en kvinde ramt af en bil, da hun kom cyklende på Vilstedvej ved Løgstør.
En nordjysk kvinde er mandag morgen i livsfare, efter at hun kort før klokken seks blev kørt ned af en bil på Vilstedvej ved Løgstør.
Kvinden, der kom kørende på sin cykel, blev ramt bag fra af en personbil, siger vagtchef Per Vagn Nielsen, Nordjyllands Politi, til Ritzau.
- Hun er under behandling på sygehuset i Aalborg. Det er meget slemt, siger vagtchefen mandag formiddag.
Ifølge politiet tyder intet umiddelbart på, at bilisten var påvirket af alkohol eller stoffer, da ulykken skete.
En bilinspektør er mandag formiddag i gang med at klarlægge sagens omstændigheder.
Senere på dagen vil politiet offentliggøre kvindens alder, men først skal hendes pårørende underrettes.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned