Lægehelikopter tilkaldt til alvorlig trafikulykke i Hørve
Politiet er onsdag eftermiddag til stede ved Hørve, hvor en knallert og lastbil er forulykket i krydset Tuborgvej/Dragsmøllevej. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
En kvinde på knallert kom alvorligt til skade, men var ved bevidsthed, da hun blev fløjet fra ulykkessted.
En helikopter blev tilkaldt for hurtigst muligt at få en kvindelig knallertfører på hospitalet efter en trafikulykke i Hørve Nordvestsjælland onsdag eftermiddag.
Vagtchef Asger Bechstrøm oplyser, at kvindens tilstand i første omgang blev betegnet som kritisk, men at det lykkedes for redningspersonalet at stabilisere hende.
- Hun var ved bevidsthed, da hun blev fløjet afsted, og det er jo i udgangspunktet gode tegn, lyder det fra vagtchefen.
Ulykken skete i krydset mellem Dragsmøllevej og Tuborgvej lidt nord for Hørve.
Asger Bechstrøm oplyser, at knallertføreren kørte ind i siden på en lastbil, og i forbindelse med redningsarbejdet og politiets undersøgelser på stedet var vejen i en periode lukket.
- Vi er færdige derude nu, og der blev åbnet op for trafik igen her efter klokken 16, lyder det fra Asger Bechstrøm.
Asger Bechstrøm fortæller, at der som led i politiets undersøgelser har været tilkaldt en bilinspektør til stedet.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, og om der er foretaget opbremsning eller lignende.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned