Landsret afviser: Ubådssagen skal ikke gå om
Østre Landsret afviser, at sagen mod Peter Madsen skal gå om. Det havde hans forsvarer, advokat Betina Hald Engmark, ellers krævet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter frafald af en domsmand og ildebefindende hos en anden mente Betina Hald Engmark, at sagen skulle gå om.
Peter Madsens forsvarer, Betina Hald Engmark, har krævet, at ubådssagen skal gå om.
Østre Landsret afviser dog anmodningen.
Anmodningen kom efter udfordringer med domsmændene i sagen.
Først måtte en domsmand udgå fra sagen, fordi vedkommende havde fået job i en styrelse eller et ministerium og derfor var inhabil.
På sagens planlagte sidste dag fik en af de to resterende domsmænd så et ildebefindende.
Set i det lys mente Betina Hald Engmark, at sagen skulle gå om, men det afviser landsretten altså.
Dermed fortsætter sagen onsdag, hvor først anklager Kristian Kirk og bagefter forsvarer Betina Hald Engmark skal procedere for, hvilken straf der er passende.
Anklagemyndigheden går efter en gentagelse af straffen fra Københavns Byret fra april. Den lød på fængsel i livstid.
Forsvareren derimod håber på en tidsbestemt straf.
Det var ellers planen, at der skulle falde dom fredag den 14. september, men under anklagerens afsluttende bemærkninger fik en domsmand det pludselig dårligt.
Han blev hentet med ambulance, og retsmødet blev derfor aflyst.
Senere samme dag kunne retten fortælle, at domsmandens tilstand var stabil.
I domsmandssager som denne sker der ikke noget ved, at en domsmand falder fra.
Men da det allerede var sket én gang, opstod der usikkerhed om, hvorvidt sagen skulle gå om.
I sidste uge kunne retten så oplyse om, at domsmanden, der blev dårlig, havde fået grønt lys fra lægerne til at fortsætte i sagen.
Hvis lægerne havde vurderet det modsatte, skulle sagen have gået om.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned