Lastbil med fisk vælter på motorvej ved Randers
Østjyllands Politi forventer, at oprydningsarbejdet efter et uheld på motorvej E45 vil tage lang tid.
En lastbil med fisk er natten til onsdag væltet på motorvej E45 ved en afkørsel nord for Randers.
Det oplyser Per Bennekou, vagtchef ved Østjyllands Politi.
- Det drejer sig om en lastbil, der er kørt ud i rabatten og væltet om på siden, siger vagtchefen.
Oprydningsarbejdet efter uheldet giver udfordringer, netop fordi lastbilen var fyldt med fisk.
- Vi bliver nødt til at omlæsse fiskene, inden vi kan bjærge lastbilen, så vi forventer, at det bliver en længerevarende proces, siger Per Bennekou ved 3-tiden.
Kun et enkelt spor er farbart i nordgående retning i øjeblikket. Østjyllands Politi håber, at oprydningsarbejdet vil være færdigt inden morgentrafikken.
- Lige nu giver det ingen trafikale problemer, men der er en lang køretid for den anden lastvogn, som vi kan omlæsse fiskene i, så jeg kan ikke udelukke, at det vil genere morgentrafikken, siger Per Bennekou.
Østjyllands Politi kender endnu ikke omstændighederne omkring uheldet. Chaufføren af lastbilen kom ikke alvorligt til skade, men er ifølge vagtchefen chokeret.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie