Det var en 32-årig vietnamesisk mand, som en chokeret landmand fra Vejleegnen fandt død på bunden af sin nedlagte gylletank den 13. august.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi efter, at det er lykkedes teknikerne at identificere mandens fingeraftryk.
- Vi har spurgt internationalt, om der var nogen, der kendte til mandens fingeraftryk, og nu har vi fået svar fra Sverige. Manden afgav sit fingeraftryk til de svenske integrationsmyndigheder i 2008, men siden har ingen set ham, fortæller efterforskningsleder Peter Krogh.
Politiet har blikket rettet stift mod et nærliggende skunklaboratorium i jagten på årsagen til mandens uhyggelige endeligt.
Laboratoriet blev forladt for nogle måneder siden, og politiet har mistanke om, at vietnameseren kan have haft sin gang på ejendommen.
Ejeren af gylletanken fornemmede, at der var noget galt, da han den 13. august kylede nogle dræbersnegle op i gylletanken. Da han ikke hørte det forventede plask, kravlede han op på tanken og opdagede liget.
Politiet har desuden gennemsøgt tonsvis af regnslam og gylle fra tanken, dog uden resultat.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned