Lille pige død efter ulykke
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Treårig faldt torsdag eftermiddag ned i septiktank og døde senere på Rigshospitalet.
En lille pige på tre år fra Nørre Alslev er død efter en ulykke.
Ulykken skete torsdag eftermiddag klokken cirka 17.30, hvor der blev arbejdet på at skifte låget på en septiktank.
Et tungt låg var efter krav fra myndighederne taget af og erstattet af et plastiklåg, der var lagt på plads over tanken. Låget skulle derefter låses fast, og derfor var den mand, der udførte arbejde, gået et øjeblik for at hente noget værktøj til at udføre sidste del af arbejdet med.
Det vides ikke, hvordan den lille pige har fået låget af tanken, som hun derefter faldt ned i.
Der havde været voksne til stede ved septiktanken, men de var væk fra stedet et kort øjeblik, og i det tidsrum skete ulykken.
Pigens far kørte hende derefter fra Nørre Alslev til Nykøbing Sygehus, hvortil han ankom med hende lidt før klokken 18.
Der var også sendt en ambulance til ulykkesstedet, men ambulancen nåede ikke at komme i brug.
Der blev derefter rekvireret en helikopter, og den fløj straks pigen til Rigshospitalet i København.
Her blev hun indlagt med hjertestop, men hun stod ikke til at redde. Den treårige pige blev erklæret død klokken 21.30.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned