Den 78-årige oldefar fra Brønderslev, der er sigtet for at have krænket en 10-årig pige, står over for nye sigtelser. Han skal også have forgrebet sig på pigens 9-årige lillebror.
Det skriver tv2nord.dk.
Nye sigtelser vælter frem mod den 78-årige oldefar, der lige nu er sigtet for at have krænket sit 10-årige oldebarn.
Oldefaren er torsdag for retten i Hjørring. Her bliver han sigtet for også at have forgrebet sig på den 10-åriges lillebror, der i dag er ni år.
Overgrebene er sket i en periode fra 2005 til 2009 på drengens bopælsadresser. Ifølge sigtelserne har den 78-årige haft samleje og anden kønslig omgang med den 10-åriges lillebror.
Den 78-årige er sigtet efter straffelovens paragraf 222 stk. 2. Den anvendes mod personer, der haft samleje med et barn under 12 år. Straffen kan give op til 12 års fængsel.
Sagen kom frem i begyndelsen af december, da den 78-årige og tre andre mænd blev anholdt og sigtet for at have forgrebet sig på den 10-årig pige.
Siden har flere personer været fremme i medierne og fortalt, at den 78-årige også har forgrebet sig på dem, skriver tv2nord.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie