Livløs mand fundet i Limfjorden: Formentlig 66-årig fra Læsø
Politiet formoder, at det er en 66-årig mand, der lørdag aften blev fundet livløs ved Limfjordsbroen.
En mand blev lørdag aften fundet druknet i Limfjorden ved Limfjordsbroen mellem Aalborg og Nørre Sundby.
Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.
Der formodes at være tale om en 66-årig mand fra Læsø, fortæller vagtchef René Kortegaard.
De foreløbige undersøgelser tyder på, at han er død ved en ulykke. De nærmere omstændigheder kender politiet dog ikke.
Liget skal endeligt identificeres søndag. Det sker ved hjælp af den pågældende mands pårørende, som altså er underrettet om ulykken.
Når en afdød bliver fundet, og hvis politiet har en formodning om, hvem personen er, men ikke umiddelbart kan fastslå identiteten med sikkerhed, er det almindelig praksis, at pårørende hjælper med at be- eller afkræfte identiteten.
Anmeldelsen om, at en livløs person var fundet i Limfjorden, blev modtaget hos politiet lørdag klokken 20.44.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie