Livstidsdømt taxamorder vil på fri fod
Danmarks længst siddende fængselsfange vil gerne på fri fod igen.
Men Seth Sethsen, som tilbage i 1986 blev straffet med livstid for et rovmord på en taxichauffør, agter ikke at underkaste sig endnu en psykiatrisk undersøgelse.
Det kom frem under et retsmøde tirsdag i Retten i Glostrup, hvor den grønlandske mand fremsatte sit ønske om at blive prøveløsladt.
Anklageren kræver at få Seth Sethsen mentalundersøgt, men det nægter han.
Seth Sethsen mener, at Kriminalforsorgen tolker på psykiatriske undersøgelser, som de har lyst til, og siger samtidigt, at han har allerede været igennem en stribe af den slags granskninger.
- Jeg kunne godt tænke mig at blive behandlet ligesom alle andre, siger den livstidsdømte mand til Ritzau.
Forsvarsadvokat Bjarne Fabech-Larsen forklarer, at der er større sandsynlighed for, at hans klient får prøveløsladelse, hvis han atter lader sig undersøge psykiatrisk.
Dommer Anne-Marie Boysen tager først stilling til spørgsmålet om prøveløsladelse den 26. juni.
I 2001 søgte Seth Sethsen også om at blive prøveløsladt, men det afviste retten.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned