LUSKENDE MAND SMADREDE RUDER OG SMED TØJET
Politiet fik julenat en anmeldelse om en mand, der luskede omkring ved en ejendom på Falster. Det endte med at føre til flere forskellige sigtelser.
En 33-årig mand fra Sydfalster kom julenat i politiets søgelys. Kort før klokken 03.45 den 25. december fik politiet en anmeldelse fra et vidne, som fortalte, at der luskede en mand rundt ved en ejendom på Østergade i Idestrup.
Da politiet nåede frem, viste det sig, at manden ikke havde nøjedes med at luske omkring. Den 33-årige havde også knust flere ruder og smadret nogle møbler på stedet. Undervejs smed han også sit tøj fra sig.
Han blev anholdt cirka 10 minutter efter anmeldelsen og sigtet for groft hærværk og husfredskrænkelse, fremgår det af politiets døgnrapport.
Det skulle også vise sig, at der måske var en grund til, at han havde smidt sit tøj fra sig. I tøjet fandt politiet nemlig ikke færre end 35 små poser med sammenlagt 46 gram kokain.
Da politiet derefter besluttede at ransage mandens bopæl, fandt betjentene yderligere seks gram kokain, 96 gram hash samt flere hundrede pakker cigaretter, som der ikke umiddelbart var betalt afgift af, oplyser politiet.
Derudover fandt man også en ulovlig peberspray på stedet.
Den 33-åriges blev derfor også sigtet for salg af narkotika og overtrædelse af våbenloven. Han blev løsladt igen kort før klokken 7 julemorgen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned