Lystfiskere reddet efter stor eftersøgning
Lørdag aften blev de to fiskere fundet, og "Vegesack" kunne tage den lille båd på slæb. Foto: DGzRS
DGzRS
Både tyske og danske redningsfartøjer i aktion i Østersøen lørdag.
Da to fiskere over en dårlig mobilforbindelse lørdag omkring klokken 17 ringede til det tyske politi med meldingen om, at de drev omkring i Østersøen uden at vide hvor, blev det indledningen til en stor eftersøgningsaktion.
Både tyske og danske redningsfartøjer deltog, men det var et hollandsk container skib, der omkring klokken 18.20 opdagede den lille båd med de to fiskere, og kunne lede redningsfartøjerne hen til dem. Klokken 22.18 kunne de gå i land i Orth på Fehmarn.
De to mænd fra Hamborg var om eftermiddagen taget ud fra Puttgarden i deres knapt fire meter lange båd. Ude på vandet fik de tekniske vanskeligheder, fortæller det tyske søredningsforbund, Die Deutsche Gesellschaft zur Rettung Schiffbrüchiger (DGzRS).
De blev observeret af det hollandske skib omkring 14 kilometer nordvest for Fehmarn. Mændene havde det efter omstændighederne godt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned