Mænd med klovnemasker forsøgte at trænge ind hos kvinde

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Besynderlig og dramatisk episode sent torsdag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret

Torsdag aften klokken 22.51 skete der en besynderlig episode i Kattesundet i Nakskov, som i politirapporten er karakteriseret som forsøg på røveri.

Tre mænd, maskeret med klovnemasker, ringede på hos en 55-årig kvinde, der åbnede døren, men ikke ville lukke dem ind. De forsøgte at trænge ind, mens kvinden og en 45-årig mand, hun havde på besøg, fik skubbet døren i og låst den.

Efterfølgende knuste de fremmede mænd et vindue, hvorefter de forlod stedet.