Mand anholdt efter dødsulykke i trafikken

Politiet i Nordsjælland overvejer nu, om man vil fremstille en mand i grundlovsforhør efter en dødsulykke på Helsingørmotorvejen i de tidlige morgentimer.

Den dræbte er en mand fra Rumænien, der normalt bor i Sverige. Af ukendte årsager var han steget ud af sin bil på motorvejen ved Humlebæk, da han blev ramt af en bil.

Da politiet nåede frem, vurderede man, at føreren af ulykkesbilen var påvirket. Derfor blev han anholdt, og der blev taget blodprøve fra ham.

I alt var der fire personer i den bil, der ramte den rumænske mand. De blev alle kørt til sygehuset med lettere kvæstelser.

/ritzau/

En rumænsk mand er dræbt i en ulykke på Helsingørmotorvejen. En mand er anholdt.

Offentliggjort Sidst opdateret