Mand død efter eksplosionsbrand på landbrugsejendom
En 43-årig mand er afgået ved døden, efter at brandbar væske eksploderede på hans ejendom.
En 43-årig mand er torsdag eftermiddag afgået ved døden, efter en brand på hans landbrugsejendom ved Bredebro nord for Tønder.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands politi.
- Vi er til en brand på en landbrugsejendom, hvor der er sket en form for eksplosion af brandbar væske, fortalte vagtchef Nikolaj Hølmkjær tidligere torsdag.
Ved eksplosionen kom den 43-årige alvorligt til skade, og han blev med helikopter fløjet til Rigshospitalet. Men hans liv stod ikke til at redde.
- Han afgik ved døden klokken 15.20, siger vagtchef Bjørn Pedersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Mandens pårørende er blevet underrettet.
Politiet kan torsdag eftermiddag endnu ikke sige, hvilken væske der var tale om, eller hvordan den brød i brand.
- Det må brandteknikernes undersøgelser i den kommende tid vise, siger Bjørn Pedersen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie