Mand døde på sukkerbil

Arkivfoto Foto: Mogens Warrer

En chauffør faldt død om på taget af en tankbil på sukkerfabrik.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 53-årig chauffør fra Randers fik onsdag hjertestop, mens han arbejdede med at laste sukker på sukkerfabrikken i Nakskov.

En ansat på sukkerfabrikken havde set chaufføren kravle op på lastbilen, og et stykke tid senere undrede den ansatte sig over, at chaufføren ikke var kommet ned igen.

Chaufføren lå øverst på tankbilen, og da ambulancefolkene nåede frem kunne de ikke få ham ned.
Brandvæsnet blev tilkaldt klokken 15.13 og fik via en stige manden ned, men hans liv stod ikke til at redde.