Mand er blevet dræbt med kniv i Vildbjerg
Politiet har anholdt en formodet gerningsmand til drab, der gik væk fra drabsstedet på Nylandsvej i Vildbjerg.
En mand på 50 år er natten til torsdag blevet dræbt med kniv i Vildbjerg ved Herning, oplyser politiet.
Blot 20 minutter efter alarmen om forbrydelsen blev en mand på 48 år anholdt i sagen.
Det skete, da han kom gående på vej væk fra gerningsstedet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse torsdag formiddag.
Drabet blev begået i et rækkehus på Nylandsvej i Vildbjerg. Politiet fik anmeldelsen lidt før klokken to natten til torsdag.
Den patrulje, der nåede frem, konstaterede, at den 50-årige lå død i huset, oplyser politikommissær Jørgen Lauritsen.
En anden patrulje var også rykket ud, og disse betjente fik øje på den gående, som derefter blev anholdt.
Den dræbte boede ikke i rækkehuset, oplyser politikommissæren. Men han vil ikke fortælle om de to mænds relation eller andre detaljer fra sagen.
Torsdag eftermiddag vil den anholdte blive fremstillet for en dommer i Herning. Her vil en anklager kræve, at den 48-årige varetægtsfængsles.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie