Mand er blevet løsladt efter drabssigtelse
En 28-årig kvinde blev fundet død i Ballerup onsdag. Det viser sig, at kvinden er død af naturlige årsager.
En mand i 30'erne er blevet løsladt, efter at have været anholdt for drabet på en 28-årig kvinde, der blev fundet død i Ballerup onsdag. Det skriver BT.
Manden blev anholdt og sigtet for drab, men er torsdag eftermiddag blevet løsladt, og sagen er droppet.
- Sagen er droppet, og vi kan udelukke, at der ligger en forbrydelse bag. Obduktionen af kvinden viser, at hun er død af naturlige årsager, siger lederen af efterforskningen og vicepolitiinspektør Carsten Jansson fra Vestegnens Politi til BT.
Vicepolitiinspektøren vil ikke udtale sig om dødsårsagen til BT.
Kvinden blev fundet død i en lejlighed i Hede-Magleparken i Ballerup onsdag. Det var pårørende til kvinden, som slog alarm, da de ikke kunne komme i kontakt med hende, oplyste politiet dengang til Ritzau.
Politiet behandlede i første omgang sagen som et mistænkeligt dødsfald, da man ikke ville udelukke muligheden for et drab.
Carsten Jansson fortalte tidligere torsdag til Ritzau, at den nu løsladte mand blev anholdt allerede onsdag eftermiddag i Ballerup.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie