Mand er fængslet i sag om voldtægt på toilet på Christiania
Københavns Byret har i et lukket grundlovsforhør søndag varetægtsfængslet en mand i en sag om voldtægt på Christiania. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dommer i Københavns Byret har varetægtsfængslet mand i 30'erne. Han nægter sig skyldig.
Politiet efterlyser vidner fra Christiania, efter at en kvinde har anmeldt en voldtægt på et offentligt toilet i området natten mellem fredag og lørdag.
Det skal være sket ved 1-tiden om natten, oplyser den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi, Baris Tuncer.
Lørdag var politiet ude på stedet for at indsamle spor, og samme dag skred betjentene til anholdelse af en mand i 30'erne.
- Han nægter sig skyldig, siger efterforskningslederen.
Kvinden, der er noget yngre, og manden kendte ikke hinanden i forvejen, da de mødtes og begyndte at snakke sent fredag.
Københavns Politi ønsker ikke søndag formiddag at frigive yderligere oplysninger om sagen.
- Vi er interesserede i at høre fra vidner, der har set de to derude, siger Baris Tuncer.
I et grundlovsforhør, som foregik bag lukkede døre, har Københavns Byret besluttet at varetægtsfængsle manden i 24 dage, oplyser politiet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned