Mand er i livsfare efter frontalt sammenstød ved Kruså
Fire personer blev torsdag kvæstet ved en overhalingsulykke ved Kruså. En 48-årig mand er i livsfare.
Fire personer kom til skade, og en 48-årig tysk mand er i torsdag aften i livsfare, efter en overhalingsulykke ved Kruså tidligere på dagen.
Ulykken skete på Krusåvej ved Sønderborgvej.
- Her er en bil med to tyske mænd på vej i retning mod Kruså, da de vil overhale en anden bil, fortæller vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.
- I forbindelse med overhalingen kommer de over i den modsatte kørebane, hvor de kører frontalt ind i en modkørende bil.
Føreren af den tyske bil er en 52-årig mand fra Flensborg-området. Han er indlagt på Odense Universitetshospital og er alvorligt kvæstet, men stabil.
En 48-årig mand, der var passager i bilen og også fra Flensborg-området, er indlagt på Flensborg Sygehus, hvor hans tilstand betegnes som kritisk.
I den anden bil var et ægtepar fra Padborg-kanten, der er blevet indlagt på Aabenraa Sygehus. Den 67-årige kvinde er alvorligt kvæstet, men stabil, mens hendes 56-årige mand er lettere kvæstet.
En større gruppe bilister var samlet omkring ulykkesstedet, da politi og ambulancer nåede frem.
- De ydede en fantastisk og flot førstehjælp, der blev koordineret af en islandsk sygeplejerske, der tilfældigt kom forbi, siger vagtchefen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie