En 44-årig mand var tirsdag aften fortsat i livsfare, efter at han om eftermiddagen faldt ned på skinnerne på Skanderborg Station.
- Han faldt ned mellem perronen og et tog, der var ved at køre fra stationen. Vidneforklaringer tyder på, at han forsøgte at komme på toget, efter at det var sat i gang, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz.
- Hans tilstand er kritisk, fortsætter han.
Den 44-årige blev bragt til sygehuset i Aarhus, hvor lægerne kæmper for at redde hans liv.
Flere personer på stationen bemærkede manden gå usikkert rundt på perronen. I forbindelse med ulykken satte han pludselig målbevidst kursen mod toget, der netop var sat i gang.
- Hvad årsagen er til, at han gik usikkert rundt på stationen ved vi ikke. Der kan have været tale om sygdom eller andet, siger vagtchefen.
I forbindelse med påkørslen, der skete klokken 15.11, blev stationen lukket, men efter knap tre kvarter kunne togdriften genoptages.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned