Mand faldt i døden fra lift i Aabenraa
En medarbejder gennem mange år på Sønderjysk virksomhed mistede onsdag livet i en faldulykke.
En mand har onsdag mistet livet i en arbejdsulykke på Gammelhavn i Aabenraa, oplyser vagtchef Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ifølge JydskeVestkysten er der tale om en faldulykke, hvor en medarbejder hos virksomheden Ewers faldt ned fra en lift.
Til JydskeVestkysten fortæller virksomhedens direktør Hans Otto Ewers, at der tale om en medarbejder, som har arbejdet for virksomheden i mange år.
- Det er selvfølgelig rigtig tragisk for vores virksomhed, at en sådan ulykke har fundet sted. Alle medarbejdere er berørte, og vi må finde ud af, hvad der er sket, siger direktøren til JydskeVestkystens netavis, jv.dk.
Vagtchef Ole Aamann oplyser til Ritzau, at Arbejdstilsynet er tilkaldt til stedet med henblik på at undersøge sagen.
I forbindelse med arbejdsulykker har Arbejdstilsynet blandt andet mulighed for at give en virksomhed forskellige former for påbud om at træffe særlige foranstaltninger, hvis tilsynet vurderer, at arbejdspladsen er farlig.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned