Mand fundet død under mistænkelige omstændigheder i Vejle
En 58-årig mand blev onsdag fundet død, og politiet betegner dødsfaldet som mistænkeligt. Ingen er anholdt.
En 58-årig mand er onsdag fundet død under mistænkelige omstændigheder i Vejle. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Manden blev fundet død på en adresse på Mindevej, hvilket politiet blev alarmeret om kort før klokken 08. Siden fundet har politiet været på stedet for at undersøge sagen nærmere.
- Når der bliver fundet en død person under mistænkelige omstændigheder, sætter vi naturligvis alt ind på at finde ud af, om der ligger noget kriminelt bag. Det gør vi også i dette tilfælde, og vi efterforsker sagen intensivt, siger vicepolitiinspektør Jens Lyng Michelsen.
Når det ikke står klart, hvorfor en person er afgået ved døden, betegnes dødsfaldet som mistænkeligt. Det fører til, at politiet efterforsker sagen, som var det et drab, så der ikke går eventuelle beviser tabt, selv hvis dødsfaldet skulle vise sig at bunde i en ulykke eller en naturlig død.
Den afdøde mands pårørende er underrettet. Ingen er onsdag middag anholdt i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned