Mand fundet såret af flere knivstik på Christianshavn
Politiet er talstærkt til stede i området ved Christiania efter knivstikkeri. Offeret et uden for livsfare.
En mand på omkring 25 år er tirsdag aften blevet stukket flere gange med kniv på Christianshavn.
- Kort før klokken halv syv får vi en anmeldelse om en tilskadekommen person ved Christiania, fortæller politiinspektør Rasmus Skovsgaard fra Københavns Politi.
Da politi og ambulancefolk når frem finder de den knivsårede mand ved Vor Frelser Kirke.
- Han er blevet stukket flere gange og bliver kørt til Rigshospitalet, men han skulle være uden for livsfare, siger politiinspektøren.
Politiet kan ikke med sikkerhed sige, hvor knivstikkeriet har fundet sted.
- Men vi mener, at det er sket i randområdet omkring Christiania, siger Rasmus Skovsgaard, der ikke kan sige noget om motivet til knivoverfaldet.
Han opfordrer folk, som har set eller bemærket noget i området til at kontakte politiet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned