En ung mand lå i stævnen af speedbåden med hovedet ud over rælingen, da ulykken skete.
- Han er indlagt på sygehuset med hovedskader. Han er ikke i livsfare, men vi ved endnu ikke, hvor alvorligt det er, fortæller vagtchef Henrik Sønderskov fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
I båden var også to af den tilskadekomnes kammerater, og politiet mistænker dem for at have været påvirket af alkohol. Begge er anholdt og taget med på stationen til udtagelse af en blodprøve.
Det er endnu uvist, hvordan den unge mand har pådraget sig hovedskaderne.
- Der er divergerende forklaringer fra de to kammerater, og vi har ikke afhørt den tilskadekomne endnu, siger Henrik Sønderskov.
Det lokale redningskorps blev tilkaldt for så skånsomt som muligt at løfte manden ud af båden og op til den ventende ambulance på kajen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned