Mand idømt tre års fængsel for at narre ældre for millioner
Mand idømmes tre års fængsel for at franarre ældre 3,7 millioner kroner. Dommen er afsagt af Retten i Glostrup fredag. (Arkivfoto). Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
20-årig mand snød en række ældre personer for 3,7 millioner kroner ved at udgive sig for at være fra politiet.
En 20-årig mand er ved Retten i Glostrup blevet idømt tre års fængsel for bedrageri mod en række ældre personer.
Det oplyser anklager Jeanni Andreeva til Ritzau.
Den 20-årige ringede til de ældre og udgav sig for at være fra politiet. I den forbindelse fik han de ældre til at overføre penge til konti, som han havde adgang til.
Anklagemyndigheden havde krævet, at manden skulle idømmes tre års fængsel. Og netop det, at manden udgav sig for at være fra politiet, var med til at præge strafudmålingen, fortæller Jeanni Andreeva.
- Det er selvfølgelig grovheden af forholdene, og så det, at det er samfundsundergravende, at man misbruger tilliden til politiet.
- Og så det at man er gået særligt efter ældre borgere, siger hun.
Manden fik i forbindelse med bedragerierne en uberettiget vinding på omkring 3,7 millioner kroner. Han er dømt for bedrageri i 57 tilfælde i perioden mellem oktober 2021 til maj 2022.
Desuden skulle han forgæves have forsøgt at have kontaktet flere hundrede yderligere personer uden held.
Den 20-årige mand, der er somalisk statsborger, fik ud over fængselsstraffen en advarsel om udvisning af Danmark.
Han har bedt om betænkningstid i forhold til en eventuel anke af sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned