Mand klemt ihjel i flismaskine i Løgstør

Ulykken skete i et sommerhusområde i Trend nær Løgstør.

- Der er tale om hans egen maskine, og han er ude for at lave noget arbejde for en anden i området, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

Manden arbejdede alene med maskinen, da han af ukendt årsager blev trukket ind i den og klemt ihjel.

Derfor vides det ikke, hvor længe der gik, før forbipasserende folk fra området opdagede den grufulde ulykke.

Da politi og redningsmandskab ankom til stedet, måtte de dog konstatere, at mandens liv ikke stod til at redde.

/ritzau/

En tragisk arbejdsulykke ved Løgstør kostede søndag en mand livet, da han blev trukket ind i en flishakker.

Offentliggjort Sidst opdateret