Mand klemt til døde mellem mur og bus i Frederikshavn
En 58-årig mand er blevet dræbt i en arbejdsulykke i Frederikshavn, da en chauffør var ved at bakke en bus ind i Hjørring Citybus' garageanlæg på Suderbovej.
Her ramte chaufføren en anden medarbejder, der blev klemt mod muren og efterfølgende er afgået ved døden, oplyser Nordjyllands Politi til Ritzau.
- Det er i forbindelse med parkering af en bus. Han skal dirigere den til at parkere og går så bag den og bliver ramt af bussen, siger vagtchef Mogens Hougesen.
Vagtchefen mener, at chaufføren, der er født i 1967, er blevet afhørt af politiet.
- Vi har været ude og se på stedet og har så underrettet Arbejdstilsynet, som skal lave en vurdering af det, der er foregået deroppe.
- Det er muligt, at chaufføren senere vil blive sigtet for uagtsomt manddrab. Han er selvfølgelig rystet, siger Mogens Hougesen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned