Mand såret af skud under større opgør i Aarhus
Der har tilsyneladende været et større slagsmål ved Bazar Vest i Aarhus, hvor en mand tirsdag eftermiddag blev såret af skud i benet. Han er dog uden for livsfare.
- Vi får en anmeldelse om, at der bliver skudt i området ved Bazar Vest på Edwin Rahrs Vej, og vi sender stort set alt disponibelt mandskab derud, fortæller vagtchefen ved Østjyllands Politi, Peter Hunniche.
Da politiet når frem, er der en større gruppe mennesker og en meget anspændt stemning.
- Men vi er massivt til stede og har fået ro på gemytterne, siger vagtchefen.
- Flere har skader efter slag, og vi prøver nu at finde ud af, hvad der er sket, fortsætter han.
En del af de tilskadekomne er taget på skadestuen.
- Vi har også sendt en del folk derned for at sikre ro, siger Peter Hunniche.
Det er tidligere set, at der opstår uro på for eksempel Rigshospitalet efter skyderi i København, og i disse dage sidder tre mænd tiltalt for at have deltaget, da 60-70 personer stormede og raserede skadestuen i Odense efter et skyderi i Vollsmose.
I Aarhus ved politiet ikke, hvad der ligger bag tirsdagens sammenstød.
- Vi skal lige finde ud af, hvem der er involveret og hvordan det hele hænger sammen, siger Peter Hunniche.
Desuden har politiet fået melding om, at en tilfældigt forbipasserende bil skulle være ramt i forbindelse med tirsdagens skyderi ved Bazar Vest.
- Det er en af de ting, vi skal undersøge nærmere, siger vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie